Druk i litteraturen

Måske har du lige holdt hvid januar? Eller er du en del af Sober Curious-bevægelsen, som er i stor vækst? Det kan også være, du er megatræt af at høre om alkohols skadevirkninger og elsker dit daglige glas rødvin og en lille én eller to skarpe til din søndagsfrokost?   Uanset dit ståsted, er det interessant at se på, hvilken rolle druk spiller i litteraturen gennem tiden.   Vi tager fat i kunstnermyten - om den store ånd og inspirationen, der indfinder sig i stor stil, jo højere promillen bliver.   Vi tager dig med på to “dødsruter” i hhv. 1930’ernes København og 2010’ernes Odense. Og vi diskuterer køn, familie og selvdestruktion - og reflekterer over, hvordan litteraturen afspejler samfundets (og vores eget) forhold til alkohol har ændret sig gennem tiden. Og måske netop står i en brydningstid nu.   Primærbøger: Hærværk af Tom Kristensen Dødsruten af Kristoffer Lind Mig ejer ingen af Åsa Linderborg   Andre der nævnes: Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel Fulde liv af Anna von Sperling Svømmende, rygende, grædende af Lone Hørslev Bar af Kristian Ditlev Jensen Gift af Tove Ditlevsen Tove Ditlevsen var min mormor af Lise Munk Thygesen Hemmeligheder for en pige af Lotus Turéll