Aldrig mere Ellemann

Genstart - En podcast af DR

Stemmen knækker, og Jakob Ellemann-Jensen trækker vejret dybt, inden han fortsætter. Mandag formiddag på et hasteindkaldt pressemøde takker Venstres martrede formand af og forlader dansk politik. Han ville modernisere Venstre. Men det er som om alt går galt. Vælgerne bliver bare ved med at sive - og en CO2-afgift på landbruget truer med at implodere partiet indefra. Ellemann bliver på mange måder ansigtet på den nedadgående spiral, som hans parti tilsyneladende ikke kan vikle sig ud af. Men ifølge politisk kommentator Søs Marie Serup har opmærksomheden på formandens uformåen dækket over dybden af den krise, som Venstre står i. Vært: Anna Ingrisch.