En COP med gæld

Imens hendes eget hjemland står under vand, rejser hun til Egypten med ét altoverskyggende mål: Sherry Rehman, Pakistans minister for klimaforandringer, vil have verdens rigeste lande til at betale for de ødelæggelser, som klimaforandringerne skaber hos verdens fattigste. Dem, der har bidraget mindst til den globale opvarmning. Hendes eget hjemland er et af de bedste eksempler. Pakistan står for under én procent af verdens udledninger, men betaler lige nu en umenneskelig høj pris for de oversvømmelser, der ramte landet i sommer. Vil det lykkes Sherry Rehman at få verdens rigeste til at punge ud? Thøger Kirk, klimakorrespondent i DR, fortæller om Rehmans kamp for klimaretfærdighed. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.