En nuklear kædereaktion

Genstart - En podcast af DR

Det går stærkt lige nu i krigen mellem Rusland og Ukraine. Seks supersoniske missiler med det amerikanske flag er angiveligt sendt direkte ind i Rusland. Rusland svarer igen med nye trusler om masseødelæggelsesvåben rettet mod både Ukraine og NATO. Med det ene ben ude af Det Hvide Hus har Joe Biden nemlig givet Ukraine lov til at bruge langtrækkende missiler og landminer. Genstart dykker i dag ned i den kædereaktion, som Trumps valgsejr har sat gang i, hvor alle krigens parter pludselig har fået enormt travlt. Vi spørger generalsekretæren i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, om Bidens sidste forsøg på at hjælpe Ukraine har gjort atomtruslen større. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21/11.