Afrikas Che Guevara
Genstart - En podcast af DR
Han går kun i lokalt produceret bomuldstøj og udskifter regeringens bilflåde med de små Renault 5ere. Thomas Sankara bliver kaldt Afrikas Che Guevara og er kontinentets politiske darling, da han i 1983 kommer til magten i Burkina Faso på progressive politik. Men bare fire år senere er han død. Dræbt. Mistanken falder på hans kammerat, Blaise Compaoré, der efterfølgende træder til som præsident. Sagen dysses ned - det bliver decideret ulovligt at efterforske mordet. Og den højtelskede Sankara helgenkåres af befolkningen. Men nu 35 år senere får de måske endelig retfærdighed. For nylig gik en retssag om hans mord i gang med den tidligere præsident Blaise Compaoré som hovedmistænkt. Journalist og forsker i Afrikastudier, Gerd Kieffer-Døssing, der har boet i Burkina Faso, forklarer, hvorfor hele verden går op i Sankaras uopklarede mord. Vært: Simon Stefanski.