At kæmpe mod vindmøller

Genstart - En podcast af DR

I smålandsfarvandet ud for Omø står en entusiastisk fuglekigger og spejder tilfreds ud over havet. Han er tilfreds, fordi han har kæmpet mod gigantiske havvindmøller og vundet - og dermed fået stoppet et af de storstilede projekter, der skulle sikre danskerne grøn energi. Situationen på Omø er ikke enestående: Rundt omkring i landet kæmpes indædte kampe mod vindmølleprojekter og solceller i naturens og biodiversitetens navn. En kamp der kan stikke en kæp i hjulet på Danmarks ambitiøse klimamål. Journalist på dagbladet Information, Martin Bahn fortæller om den følelsesladede kamp mellem naturen og den grønne omstilling. Vært: Anna Ingrisch.