Den Lysende Sti
Genstart - En podcast af DR
Efter årtier med kronisk politisk uro, korruptionsanklager og et utal af valg bliver der i april i år igen udskrevet valg til præsidentposten i Peru. Valget står mellem eliternes favorit Keiko Fujimori og skolelæreren Pedro Castillo fra Perus provins. Men i valgkampens slutspurt spøger resterne af den maoistiske, terror-oprørsgruppe Den Lysende Sti. Er Den Lysende Sti virkelig på vej tilbage? Og vil den nye præsident kunne omskrive Perus korrumperede krønike? Det giver journalist og Sydamerika-kender Niels Lindvig sit bud på. Vært: Knud Brix.