En landsfaders fald

Genstart - En podcast af DR

På en plads i det østlige Kasakhstan har demonstranter viklet reb rundt om en statue. En bil med monstrøse hjul begynder at trække, og til sidst banker den i jorden. Statuen forestiller Kasakhstans tidligere præsident og landsfader, Nursultan Nazarbajev. Siden prisstigninger på brændstof antændte voldsomme protester i landet, har demonstranternes vrede rettet sig mod ham. Men hvad er det, de er vrede over? Og er det begyndelsen på forandring i det autoritære land? Simon Dalsgaard, der læser Østeuropastudier ved Københavns Universitet, og som indtil for tre uger siden var på udveksling i Kasakhstan, fortæller om det kaos, der udspiller sig i landet. Vært: Anna Ingrisch