General Najis sikre Syrien

Genstart - En podcast af DR

Danmark er blandt de første lande i verden til at afvise syriske flygtninge. Men nu bliver grundlaget måske undermineret. 11 ud af 12 navngivne kilder fra de danske Syrien-rapporter tager afstand fra rapporterne og kalder dem mangelfulde. Kun én af de navngivne kilder er ikke løbet fra sin medvirken - og det er general Naji fra Assads hær. Har Danmark stadig fagligt grundlag til at afvise syriske flygtninge? Vi taler med BT-journalist Jacob Friberg, der står bag historien. Vært: Knud Brix.