Hotel Hollywood

Genstart - En podcast af DR

I Hollywood-filmen 'Hotel Rwanda' bliver han fremstillet som en helt. Paul Rusesabagina, som beskyttede tutsi-minoriteten fra macheter under folkemordet i 1994 i Rwanda. Men glansbilledet falmer, da flere efter filmens udgivelse betvivler den renskurede beretning, herunder Rwandas kontroversielle præsident Kagame. De to indleder en årtier lang fejde - med den eksilerede Rusesabagina som leder af en oppositionsgruppe. Efter en række terrorangreb i landet peger pilen mod Hollywood-helten. Og sidste år ender han under falske forudsætninger på et fly til Rwanda, hvor han kommer på anklagebænken for mord og terrorisme. I mandags faldt dommen mod ham. Så hvad er han - helt eller morder? Fotograf og dokumentarist Jørn Stjerneklar, der besøgte hotellet under folkemordet, udlægger Rusesabaginas fald. Vært: Simon Stefanski.