Iltmangel i Amazonas

Genstart - En podcast af DR

Dybt inde i Amazonas rammer en ny bølge af coronapandemien millionbyen Manaus. Sygeplejersken Vanda forsøger at hjælpe coronapatienter på et interimistisk felthospital i en fattig forstad, men de mangler hænder, pladser og ilt til de mange syge. Særligt regnskovens oprindelige folk lider under epidemien. Det er katastrofen, der ellers ikke burde kunne ske. Byen var så hårdt ramt i foråret, at eksperter talte om det første sted i verden med flokimmunitet, men nu spreder en ny mutation sig hastigt. Hvorfor er regnskovsstammerne særligt hårdt ramt? Og kan smitten stoppes med vacciner? Korrespondent i Brasilien Kristian Almblad har besøgt Vanda på felthospitalet.