Lærkeslette eller losseplads?
Genstart - En podcast af DR
Københavns mest kontroversielle kvadratmetre ligger på Amager Fælled. Aktivister lænker sig fast til hegn for at stoppe byggeriet af 2000 boliger på den jord, de døber "Lærkesletten". Kommunen og entreprenørerne minder derimod om at jorden tidligere husede en losseplads. Og politiet rykker ind og fjerner aktivisterne. Fejden om fælleden varsler naturens spirende rolle på hovedstadens tidligere så grå stenbro. Pernille Steensgaard, journalist og forfatter til flere bøger om Københavns udvikling, fortæller om fælleden og fremtidens skillelinjer i metropolens byudvikling. Vært: Knud Brix.