Manden med leen
Genstart - En podcast af DR
Joe Biden står over for en nærved umulig opgave. Når han som ny præsident skal have politik igennem, skal han nemlig først forbi kongressens "Darth Vader" - eller "manden med leen" - som den magtfulde republikanske senatsleder, Mitch McConnell, kalder sig selv. En mand der har gjort det til sit livs mission at obstruere al demokratisk politik. Og hvis det går som ventet, og republikanerne genvinder flertallet i senatet, så vil McConnell igen stå klar til at kvæle alle Bidens drømme. Torsten Jansen, der har fulgt USA både som diplomat og journalist igennem 25 år, spottede første gang McConnells stridslystne særpræg ved Bill Clintons rigsretssag i 1999.