Mor mod marmor

Genstart - En podcast af DR

Det bliver flot, rådhuset. Med restaureret marmorfacade og irgrønt tag. Men renoveringen af Lyngby-Taarbæks ikoniske rådhus virker som en hån på flere forældre i kommunen. Den kommer nemlig til at koste op mod en kvart milliard kroner, og de penge, mener forældrene, man i stedet burde bruge på daginstitutioner. En af dem er Lise Marie Thy, der hver dag afleverer sine børn i nogle midlertidige barakbygninger, hvor vandrør fryser til is om vinteren, og hvor der bliver op mod 35 grader varmt om sommeren. Hvorfor vil lokalpolitikerne i Lyngby-Taarbæk fikse forholdene for sig selv på rådhuset, før de fikser forholdene for børnene i daginstitutionerne? Anne Pallesen, journalist på P4 København, fortæller om mødre mod marmor. Vært: Simon Stefanski.