Sjæl i flammer
Genstart - En podcast af DR
De Radikale satte ild til sexismedebatten på Christiansborg, men nu brænder partiets egen sjæl. Den radikale leder, Morten Østergaard, var den første til at falde på krænkelser, og siden brød en voldsom magtkamp ud med beskyldninger mod den nye leder Sofie Carsten Nielsen. Dækkede hun over krænkelserne? Og skal De Radikale søge indflydelse eller være protestparti? Politisk journalist og radiovært på DR, Bjarne Steensbeck, fortæller om 14 rædselsfulde Radikale dage, der har vendt vrangen ud på partiet og efterladt dem forkullede og forkomne.