The dirty dozen
Genstart - En podcast af DR
Tolv af de rigeste, europæiske fodboldklubber bryder søndag ud med idéen om en privat European Super League - en liga hvor de største klubber aldrig kan rykke ud, og for altid er sikret store kampe og større indtægter. Men projektet sparker gang i en krig, hvor rasende fans og forbløffede forbund tager kampen op mod klubberne. Og allerede tirsdag sker det utænkelige - projektet falder sammen, 48 timer gammelt. Fodboldekspert Morten Bruun fortæller om forløbet og gør status over fodboldens fremtid. Vært: Knud Brix.