I Faderhusets hænder

Genstart - En podcast af DR

Maries børn får smæk, hvis de ikke makker ret. Hun skal slå dem, indtil de stopper med at græde. I 20 år er hun medlem af Faderhuset, men til sidst kan hun ikke længere affinde sig med at skulle straffe sine børn. Og hun melder sig ud af den kristne frikirke. Til Jyllands-Posten fortæller hun nu om massivt omsorgssvigt og vold mod børn i den religiøse sekt. Vold - hun selv var med til at udføre. Men hvorfor ville Faderhuset have Marie til at slå sine børn? Mette Mayli Albæk, undersøgende journalist på Jyllands-Posten, fortæller om Faderhusets opdragelsesritualer og gruppens omstridte leder, Ruth Kristiansen. Vært: Anna Ingrisch.