Jävla Paludan
Genstart - En podcast af DR
En uventet - og noget besværlig gæst - aflægger besøg i Stockholm, og pludselig er Sveriges medlemskab af NATO på højkant. Rasmus Paludans koranafbrænding får den tyrkiske præsident Erdogan til at fare i flint. Han er rasende og føler sig personligt krænket. Og lige præcis Erdogan sidder med den afgørende stemme, der skal give svenskerne adgang til forsvarsalliancen. Så kan Rasmus Paludan koste svenskerne deres medlemskab af NATO? Ole Ryborg, DRs korrespondent i Bruxelles, udruller Sveriges kattepine. Vært: Anna Ingrisch.