Leoparder i Ukraine
Genstart - En podcast af DR
Han har tøvet i månedsvis. Og hans ubeslutsomhed er blevet udstillet i alverdens medier. Men for nylig giver Tysklands kansler, Olaf Scholz, så endelig grønt lys til at Tyskland og flere andre europæiske lande kan sende de tysk-producerede Leopard 2-kampvogne afsted til Ukraine. Beslutningen bliver kaldt et vendepunkt - både i krigen i Ukraine, men også i Tysklands udenrigspolitiske linje, hvor traumerne fra 2. Verdenskrig har gjort dem forbeholdne overfor krig. Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fortæller om kanslerens tøven og leopardernes vej til Ukraine. Vært: Anna Ingrisch.