Overlægen og det levende bevis

Genstart - En podcast af DR

Der er intet arvæv. Og hun ser ingen tegn på, at der er blevet skåret. Charlotte Wilken-Jensen har undersøgt masser af omskårne kvinder, men hun er ikke i tvivl om, at de to piger, hun ser på, ikke er blevet det. Deres forældre er ellers blevet dømt ved både byretten, landsretten og Højesteret for at have ladet deres to døtre omskære. Charlotte Wilken-Jensen får opbakning af flere andre gynækologiske eksperter i omskæring. Men da Den Særlige Klageret for nyligt skal tage stilling til sagen, der blev kendt i DRs podcast-serie 'Det levende bevis', beslutter de, at den ikke skal gå om. I dagens Genstart fortæller den ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, om afgørelsen, der har fået hende til at tvivle på, om hun kan have tillid til retssystemet. Vært: Anna Ingrisch.