Skærm børnene

Genstart - En podcast af DR

De er overalt i klasselokalet. De bærbare computere, mobiltelefonerne, Ipads og smartboardet. Igennem de sidste ti år har skærmene gjort deres indtog i børnenes skoledag - så meget at bøger, blyant og papir mange steder er en sjældenhed. Men nu vil regeringen have skolerne til at stoppe op. Undervisningen skal som hovedregel være analog og kun digital, når det kan begrundes. Men hvor meget fylder skærme i børnenes skoledag? Og er det et problem? Louise Klinge, skoleforsker og medlem af Børnerådet og netværket 'Tech og trivsel', fortæller om skærmen i skolen. Vært: Anna Ingrisch.