"Opgøret" - Ny podcastserie fra P1 Dokumentar

I tretten måneder var danske Daniel Rye kidnappet af Islamisk Stat i Syrien, inden han som det sidste gidsel kom ud i live. Herefter begyndte likvideringerne af de tilbageværende gidsler. Nu skal sidste kapitel i historien om fangevogterne, der fik tilnavnet "The Beatles" skrives. To britiske mænd er i USA tiltalt for at have medvirket til drab og kidnapning i det, der betegnes som det mest profilerede retsopgør med Islamisk Stat - og den største terrorsag i et årti i USA. DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård dykker ned i sagen sammen med dem, hvis liv blev forandret af de forbrydelser, der blev begået i Islamisk Stats mørklagte fangekældre.

Om Podcasten

Gidselforhandleren Jens Serup fortæller nu for første gang selv sin historie om hvad der foregår bag kulissen, når man skal forhandle gidsler fri. Han står overfor sit livs vanskeligste sag, da fotografen Daniel Rye og den amerikanske journalist James Foley bliver taget til fange af Islamisk Stat i Syrien. Sagen viser sig nemlig at være en del af et kompliceret spil om penge, propaganda og storpolitik. En historie om at tage ansvar for andre menneskers liv og død.