#4 Peter Madsen om angriberduellen

Kan man egentlig være direkte konkurrenter og gode venner på samme tid? Det har Peter haft svært ved at vurdere i løbet af sin fodboldkarriere, hvorfor han ofte har haft de tætteste relationer med holdkammerater, der har spillet andre positioner end angriberpositionen. I Brøndby IF var han i drabelig angriberduel med Peter Madsen om både spilletid og topscorertitel, og derfor tager Peter en snak med ham om, hvordan han husker deres interne konkurrence på holdet. Èn ting er dog Danmark og Superligaen – en anden er det barske udland. Derfor falder snakken ligeledes på et lejeophold i den engelske Championship og den benhårde mentalitet i Tyskland. Og så fortælles der om voldsomme sammenstød mellem holdkammerater på og udenfor banen.’Graulund I Dybden’ udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS. Regler og vilkår gælder.

Om Podcasten

Hvad former en fodboldkarriere? Er det mål i massevis, et udlandseventyr eller en overilet tackling i en træningskamp?Det spørgsmål trænger sig stadigvæk på hos Peter Graulund, selvom det er mange år siden han lagde fodboldstøvlerne på hylden efter en lang og flot karriere. I podcasten ’Graulund i Dybden’ drager han derfor ud for at snakke med tidligere kollegaer, så han kan blive klogere på, hvad de gjorde, da de stod midt i karrierens afgørende øjeblikke. Der udveksles erfaringer, fortælles røverhistorier og uddeles undskyldninger, når bolden slås i dybden.’Graulund i Dybden’ udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS. Regler og vilkår gælder.