#13 Sådan laver man det bedste cykelfællesskab m. Thomas Hollen - Cycling Business

Gravel Ræs - En podcast af Mads Bang

Vi tror på, at Velo Guiden kan blive meget mere end en cykelpodcast. Målet med Velo Guiden er at skabe et samlingssted for alle os, der elsker at cykle og gerne vil udvikle os som cykelryttere. Ikke kun et online samlingssted. Derfor satte jeg mig ned med Thomas Hollen, der driver erhvervsnetværket Cycling Business Network. Derudover har han været en del af flere andre cykel-erhvervsnetværk. Det hele startede med en gruppe på LinkedIn, men det blev hurtigt til meget mere. I denne episode kan du høre om Thomas' rejse ind i denne verden. Som mange af os har oplevet, får man et helt særligt bånd, når man cykler sammen. Facaden falder en smule, og man lærer hinanden at kende på en anden måde. I vores optik er det oplagt, at det giver et langt bedre grundlag for at samarbejde efterfølgende. Netop dette ser vi som en af de oplagte styrker ved at være en del af et cyklende erhvervsnetværk. Udover Thomas' historie og en snak om, hvorfor det kan være fedt at være en del af et cykelnetværk, giver Thomas mange spændende ideer og input til, hvordan vi kan opbygge et netværk omkring Velo Guiden. Vi fik masser af konkrete gode råd, som du der lytter til Velo Guiden vil kunne opleve i den kommende tid. Er du selvstændig eller leder i en virksomhed og bosat omkring København, vil vi anbefale dig at tjekke Cycling Business Network ud. Du kan læse mere på deres hjemmeside her. Som nævnt ønsker vi, at Velo Guiden skal være mere end bare en cykelpodcast. Cykling er fedt, og det er endnu federe, når vi gør det sammen. Derfor vil vi også, inspireret af Thomas, arrangere forskellige online og fysiske events i den kommende tid.   Indtil da er du meget velkommen til at blive en del af Velo Guidens Discord kanal Link til Discord: https://discord.gg/4bTgGxt5RH   Eller blive en del af Velo Guidens klub på Strava  Link til Strava klub: https://www.strava.com/clubs/Veloguiden