#6 Ken Madsen – tømrerlærling fra Ittoqqortoormiit
Ken Madsen er 22 år og tømrerlærling på KTI i Sisimiut, men han er født og opvokset i Ittoqqortoormiit, der er Grønlands mindste by og en af de mest isolerede. Der bor 400 mennesker i den lille by i Nordøstgrønland. Da han var 15 år, tog han på Skanderup Efterskole i Lunderskov, og siden den gang har han ikke boet hjemme, men kun været på besøg om sommeren. Efter Skanderup tog han til Nuuk og boede på kollegium, mens han gik på gymnasiet – og nu er han rejst videre til kollegiet i Sisimiut, hvor han går på erhvervskolen KTI Sisimiut for at uddanne sig til tømrer. Når han ikke er på skole, er han i praktik hjemme i Ittoqqqortoormiit. Når svendebrevet er i hus om godt to år, vil han læse videre til konstruktør eller lignende. Det er hans håb, at der er job til ham i Ittoqqortoormiit – eller at han selv kan være med at skabe sit fremtidige job. Når han skal hjem til byen og forældrene, skal han først flyve til Island, og derfra med helikopter til Ittoqqortoormiit. Det er dyrt, men i Grønland får den uddannelsessøgende betalt en hjemrejse om året og de rejser, der er nødvendige for uddannelsen. Det skyldes, at alle, uanset hvor de bor, skal have råd til at tage en uddannelse. Desuden er kollegieboligerne meget billige, og eleverne kan købe varm mad på skolen. Livet i Nuuk og Sisimiut er meget forskelligt fra livet Ittoqqortoormiit. I Grønlands største og næststørste by er der biograf og cafeer og meget andet, mens der i Ittoqqortoormiit ikke er meget andet end en idrætshal. Til gengæld samles beboerne meget og besøger hinanden. Når de vil have frisk rensdyr og moskus, køber de det af jægerne. Ittoqqortoormiit er kun isfrit nogle få måneder, og i den perioder skal alle byggematerialer og andet sejles til byen. Resten af året må de nøjes med det, de har på lager.