Hjemme hos Ane Bjørn

Der er noget helt særligt over Ane Bjørns børnebøger. Det handler nok både om hendes modige fortællinger, som priskomitéer har fremhævet, og om den helt særlige streg, der bliver til i hånden. Hun er aktuel med billedbogen PÅFUGL om drengen Momo, som inderligt ønsker sig at være klædt ud som påfugl til fastelavn – og ikke som flyveøgle, som hans far tror. Vi besøger Ane Bjørn til en samtale om bogen, hendes arbejde og voksne menneskers forventninger til børn. Medvirkende: Ane Bjørn Vært: Rasmus Meldgaard Harboe Redaktion: Maja Ravn, Kathrine Nyhus Laursen, Josefine Fahlmann Kristensen & Jeppe Bangsgaard Titelmusik: Claus Hempler

Om Podcasten

Tag nogle gode høretelefoner på og lyt med, når vi taler med nogle af Danmarks allermest spændende forfattere og følger arbejdet med bøgerne på Gutkind Forlag på helt tæt hold. Vært: Rasmus Meldgaard Harboe Kontakt: [email protected]