Hammer og Cilius - De legesyge franskmænd - 13. sep 2021

Det kan godt blive for meget af det gode. De franske komponister efter Ravel og Debussy fik nok af lækre orkesterklange og malende musikbilleder. Så de gik i en helt anden retning. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til musik af franske komponister, der dyrkede den legesyge og skæve musik, som fx Darius Milhaud og Francis Poulenc, komponister, der ikke er bange for at underholde. www.dr.dk/p2

Om Podcasten

Mathias Hammer og Frederik Cilius er kendt som de duellerende holdkaptajner i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR K. Nu lægger de stridsøkserne på hylden og rotter sig i stedet sammen i en programrække om den musik de begge elsker. Med nørdernes passion, nysgerrighed og humor kaster de sig i hvert program over et nyt musikalsk tema, og får deres holdninger udfordret af gæster i studiet. www.dr.dk/p2