På Nationalmuseet

Nationalmuseets igangværende udstilling om Tyskland og tysk kultur har fået Mathias Hammer og Frederik Cilius til at pakke en taske med tysk musik, for uanset hvordan man vender og drejer det - Tyskland er et af den klassiske musiks vigtigste fixpunkter. I dag fortæller Hammer og Cilius om tysk musik foran et publikum, og musikken er sprællevende og leveres af strygere fra Copenhagen Phil og pianisten Kristoffer Hyldig. www.dr.dk/p2

Om Podcasten

Mathias Hammer og Frederik Cilius er kendt som de duellerende holdkaptajner i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR K. Nu lægger de stridsøkserne på hylden og rotter sig i stedet sammen i en programrække om den musik de begge elsker. Med nørdernes passion, nysgerrighed og humor kaster de sig i hvert program over et nyt musikalsk tema, og får deres holdninger udfordret af gæster i studiet. www.dr.dk/p2