#S2E5 - Tour-Special - Alex Pedersen
Hammers Hule - En podcast af Above SportsLab
Dagens gæst i Hammers Hule, Alex Pedersen, har stort set hele sit liv været i nærheden af cykelsporten. Alex er tidligere professionel cykelrytter, men hjerteproblemer og en rygskade satte en kæp i hjulet, og Alex Pedersen måtte som 25-årig indstille sin aktive karriere. Efter lidt tid valgte Alex alligevel at prøve drømmen som cykelrytter af igen, og formåede blandt andet at vinde VM i landevejscykling for amatører i 1994. Cykeldragten blev efterfølgende skiftet ud med jakkesættet, og Alex Pedersen kan i dag skrive direktør for Ikast-Bording Elite Håndbold, direktør for Ugeavisen Herning og chefredaktør og administrerende direktør for Vejle Amts Folkeblad på sit CV. Alex kunne dog ikke helt slippe cykelverdenen, og har været en af hovedkræfterne bag at få Giro d’Italia til Herning i 2012. De seneste år har han tilsvarende arbejdet på at få Tour de France til Danmark. En begivenhed der denne sommer bliver en realitet.Kom med indenfor i hulen og hør alt om Alex Pedersens rejse og om planlægningen af Tour de France i Danmark. Få samtidig et indblik i, hvorfor Alex Pedersen mener, at der er så mange danskere, som er dygtige til at køre på cykel, og hvordan han tror fremtiden for dansk cykelsport kommer til at se ud.