#40 - Claus Pilgaard / Chili Klaus: "Det at spise chili har aldrig været en stærkmandskonkurrence"

Hankøn - En podcast af Mikkel Braginsky - Torsdage

Kategorier:

Er der overhovedet brug for mig her? Den tanke havde Claus Pilgaard, også kendt som Chili Klaus, da han blev gift med en kvinde, der allerede havde tre børn og en velfungerende familie. Han vidste, at hvis der ville være en afstemning, var han den første, der røg ud. Derfor handlede det om, hvordan han kunne finde sin plads. ”Hvad skulle jeg bidrage med? Jeg kunne jo ikke leve mit liv som gæst. Det var en længere proces. Men jeg tror, at man skal gøre sig fortjent til en accept, som det egentlig også gør sig gældende i alle relationer.”Det fortæller han i denne nye udgave af ’Hankøn’ med Mikkel Braginsky. En podcast om mandens tilstand og identitet. Claus Pilgaard har i dag lavet en international virksomhed ud af sit chili-eventyr. Da han først begyndte at invitere kendte mennesker til at spise de stærke krydderier, havde han ikke forestillet sig, at det skulle blive den succes, det er nu. Men når sådan en chance opstår, skal man udnytte den, mener han. Følg HANKØN på Instagram: @hankoen_ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.