HM013: Sådan tjener du penge som forfatter og skribent

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Om at være forfatter og skribent i Help Marketing: Tjek penge på at skrive
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.
Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.
Gæsten er Jakob Damgaard Lund, der er forfatter til bøger om Kim og Buster Larsen. Han driver sit enmandsbureau Anslag. Du kan desuden købe bogen om Kim Larsen ”Solisten” og om Buster Larsen.
Jakob Damgaard Lund i Help Marketing

Jakob kom i gang som skribent og forfatter ved at pitche historier ind og få mulighed for at levere indhold til medierne. Hans råd er derfor at få foden inden for døren ved fx uopfordret at komme med forslag til gode historier, der passer til mediet.
Når du så har fået lov én gang, vil du med stor sandsynlighed være en del af freelancer-gruppen, som mediet benytter sig af. Selvfølgelig kun hvis du leverer den gode vare. Du skal derfor holde dig til ilden og være fleksibel i forhold til deadlines. Og lad mig tilføje, at det også gælder virksomheder, der arbejder med Content Marketing.
Når du er freelancer hos et medie
Det betyder, at du skal bruge din egen tid på at skrive en god synopsis, som redaktøren kan sige ja tak til. Når den først er købt ind, så betaler mediet. For at ramme rigtigt, kræver det, at du forstår mediet eller content marketing-virksomheden og hvilken stil de har. Derfor skal du som freelance-skribent forstå din arbejdsgivers læsere lige så godt, som de selv kender dem. Det bliver man bedre og bedre til. Så forvent en del spildte oplæg i starten. Derudover er det en god idé at have kunder, der ligner hinanden indholdsmæssigt. På den måde kan du genbruge oplæg, hvis den første siger nej.
Freelancer-jobs betaler for at være forfatter
I dag bruger Jakob sine to bøger som visitkort til at få nye opgaver. Han har ladet bøger ligge efter et møde som del af sit salgsmateriale. Her associerer han sig med Gyldendal, der er forlaget bag hans børger. Og dem får man kun får lov at skrive for, når man kan sit kram. Jakob fortæller også, at han tjener flest penge på at levere tekster til kommercielle virksomheder. Dermed bruger han sit forfatterskab og journalistiske arbejde hos fx Euroman og Børsen som salgsargumenter over for virksomhederne. Ifølge Jakob kan de fleste ikke rigtigt leve af at skrive bøger som forfatter. Det lyder jo ikke godt, når man tænker på, at jeg udgiver Help Marketing Bogen!
Når vi taler om at skrive er Jakobs gode råd til dig, der skriver professionelt,  at sikre dig, at du har disponeret dit stof, inden du skriver. Brug tid på at tænke indholdet igennem og bestemme dig for rækkefølgen først. Når det er på plads, skal du skrive alt det du har lært. Redigeringen kommer først, når du er færdig med at skrive. Det er den mest effektive måde at skrive på. Jakob anbefaler i den forbindelse bogen ”Skriv” af Mikkel Hvid.
Om at samarbejde med forlag som forfatter
Jakob fortæller om fordele og ulemper ved at udgive selv og at arbejde sammen med et forlag, som tilfører en stor grad professionalisme og autoritet. Til gengæld har de også medbestemmelse og tager en del af kagen. Det minder om snakken om musikindustriens tab af distributionen ...