HM021: Få mere ud af Social Media Week

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Social Media Week Copenhagen i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.
Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.
Denne uges gæst er Mads Ehrhardt som er overordnet ansvarlig for Social Media Week i Danmark. Mads er en af partnerne i Copenhagen Concept, som er en privat incubator, hvor man starter nye selskaber op, primært inden for digitale medier. Copenhagen Concept står bag afholdelsen af Social Media Week i København. Hvis du vil i kontakt med Mads, kan du fange ham på twitter @madehr, LinkedIn eller sende mail på [email protected].
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

Hvad er Social Media Week – i København og resten af verden
Hvorfor afholdes Social Media Week, og hvad er værdien
Hvordan får du mest ud af Social Media Week som gæst?
Hvordan får du mest ud af Social Media Week som oplægsholder?
Hvordan får du mest ud af Social Media Week som arrangør?
Husk at disse råd også kan bruges til andre seminarer, konferencer mv.

Mads Ehrhardt i Help Marketing
Social Media Week startede i New York i 2008. Det bliver nu afholdt i 29 byer verden over, hvor man i en hel uge har sociale medier som omdrejningspunkt ved gratis arrangementer i hele den pågældende by. Her ser man på, hvilken indflydelse sociale medier har på vores hverdag. Det spænder over emner som politik, finans, kultur og helbred. Social Media Week kigger desuden på, hvilke trends man skal være opmærksom på, og hvad det er for nogle faldgruber, der kan være ved sociale medier.

Social Media week foregår i København. Der er omkring 100 arrangementer fordelt rundt omkring i købehavn. Arrangementerne er crowdsourcet, hvilket betyder, at alle arrangementer er gratis at deltage i. Du skal blot tilmelde sig på Social Media Weeks hjemmeside. Vær dog opmærksom på at framelde dig, hvis du ikke møder op. Ellers skal du betale et no-show fee. Hashtagget er #SMWcph
Hold løbende øje med programmet
Hold løbende holde øje med programmet, fordi en event du gerne vil med til måske har været udsolgt, men når andre deltager melder fra, er der åbent igen. Derudover bliver der løbende tilføjet events til programmet. Derfor anbefaler Mads, at du downloader #SMW app’en (App StoreGoogle Play) til at holde sig opdateret.

Gode råd til Social Media Week deltagerne
Social Media Week er den ultimative netværksøvelse og en god mulighed for at skabe forbindelser, der er stærkere end dem, vi skaber virtuelt. Det gælder om at være fremme i skoene. Hvis en taler har udfordret dig eller inspirerer dig,