HM098: Din WordPress guide til et lynhurtigt, flot og konverterende site

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:


WordPress Guide i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.
Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er Jonas Donbæk. Jonas er WordPress og Search specialist hos JDmarketing.dk, hvor han hjælper med at lave websites i WordPress, søgemaskineoptimering og organiske søgeresultater.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

Sådan kommer du i gang med WordPress instalation

Sådan vælger du tema og forside i WordPress

Derfor skal du være opmærksom på billeder og videoer i WordPress

Sådan sikrer du dig et hurtigt WordPress site

(Husk du kan støtte Help Marketing)

Jonas Donbæk i Help Marketing

Sådan kommer du i gang med hosted WordPress
Inden du går i gang, skal du stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor skal du have et website? Tænk over dens værdi og dit udbytte af dit kommende website. Opstil en plan, hvor du nedskriver de elementer, som dit website skal kunne og vurder, om du selv kan gøre det eller skal have hjælp fra en virksomhed. Hvis du skal have hjælp fra en virksomhed, er det vigtigt, at du deler dine tanker med dem, så de er i stand til at lave præcis det website, du ønsker.
Når du har dine tanker på plads, er du klar til at gå i gang med at købe domæne og webhotel. Nu handler dette om WordPress, så sørg for at dit webhotel understøtter WordPress installationer. Undgå æ, ø og å i din URL. Et TIP er at starte med en billig webhotel-løsning og opgradere efter behov. WordPress-skallen fylder ikke meget. Derfor er det smartest at starte i de små og billige løsninger.
Når du skal installere WordPress, kan du gøre det blot ved ét tryk på en knap. Når du gør det, skal du være opmærksom på, at du er en del af en større server, hvor du ejer en lille del af den. Det kan medføre nedbrud (værst når det er på helligdage hvor hosten har lukket), eftersom alle deler ressourcer. Du kan betale for at have din egen, så du sikrer den optimale performance – prisen øges selvfølgelig også.
Sådan vælger du tema i WordPress
Det er svært at finde det helt rigtige tema, når du laver din egen hjemmeside. Tænk i funktioner. Kig på tilgængelige temaer og lad dig ikke forføre af fancy og smarte features. Husk på, at demoerne af temaer viser alt det, de kan. Du kan derfor altid fjerne elementer. Se på, hvilke temaer du overvejende bedst kan lide (kig på opbygning), og så kan du ændre farver og layouts senere. Vælg et tema, der er mobiloptimeret – det er de fleste, men det er yderst vigtigt, at denne funktion er med. TIP: Spar ikke på templates – brug derfor ikke de gratis versioner, da kvaliteten er ringe, og det går udover dit brand. Brug derfor penge på temaer og værn om dit brand.
Forskellen på en dynamisk og statisk forside – hvad er bedst?
Den dynamisk forside består af elementer, der skifter løbende. Ekstra bladet har en dynamisk forside, da nyhederne skifter konstant. En statisk forsides indhold skifter ikke. Derfor kan virksomheder,