HM107: Visualisering af rapporter og data

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Visualisering af rapporter og data med Anders Lunde i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er: Anders Lunde, som er head of social hos Pavda i Aarhus.
I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

I hvilke sammenhænge rapportering er vigtigt
Hvordan god rapportering formår at ramme målgruppen
Hvilke redskaber virksomheder oftest bruger når de skal rapportere
Hvad du bør huske på når du formidler data visuelt
Fejltagelser du ikke bør begå i din rapportering
Fordele og ulemper i forbindelse med digitale rapporteringsværktøjer
(Husk du kan støtte Help Marketing)

Vi har desværre en lille udfordring med lyden i dette afsnit. Når Anders taler, er der lidt baggrundstøj. Desværre har gæsterne i podcasten ikke adgang til en dyr mikrofon. Men lyt med alligevel – det er guldkorn fra Anders! /Eric.
I disse sammenhænge er rapportering af data og resultater vigtigt

Alle afdelinger skal kunne dokumentere og retfærdiggøre eksistensberettigelsen i forhold de de mål, der er sat op. De sociale medier er nået til et punkt, hvor det bliver taget meget mere seriøst af de fleste virksomheder. Så hvis du arbejder med sociale medier skal du også rapportere og vise dit værd. I den forbindelse er rapportering og visualisering vigtige elementer.
Der skal sættes KPI’er. Som minimum skal du rapportere på en månedlig basis, præcis som en salgsafdeling forventes at gøre. Start med at følge de rigtige KPI’er i forhold til rapportering. Og det skal være KPI’er, som målgruppen forstår sig på. De skal forstå betydningen af det der opnås, og de målsætninger der er blevet sat.
Tænk over hvem dine modtagere er for rapporterne. Undlad at bruge for mange fagudtryk, hvis det går helt hen over hovedet på din målgruppe. Mød dem hvor de er. Match deres sprog, og gør det så let forståeligt for dem som muligt. På den måde de kan bedre følge med og forstå værdien af dit arbejde. Kort sagt, rapporter skal kunne forstås af dem du rapporterer til. Ellers har dine rapporter fejlet.
Hvordan god rapportering rammer målgruppen
Til konsulenter. Du skal rapportere på en måde, der imponerer og motiverer. Overfor dine kunder er det vigtig at rapportere og kunne dokumentere den værdi du som konsulent eller bureau bibringer i samarbejdet. Formidl hvad du har været med til at flytte i forretningen. Kunderne betaler for en ydelse, og derfor skal de selvfølgelig også kunne se konkrete og tilfredsstillende resultater.  
Når der skal rapporteres til ledelsen, gælder det primært om at have fokus på leads, salg og ROI. For det er som regel det, der ræsonnerer allerbedst hos ledertyper. Det kan de forstå sig på og forholde sig til. Om det så handler om B2B eller ej er leads og salg ultimativt det, det hele handler om. Rapporterne bør derfor vise, hvordan dit arbejde med content marketing, og ikke mindst også de sociale medier, bidrager til den overordnede forretning. Du kan sagtens tilføje andre elementer som relationer og communities. Men først når du har deres basics på plads.
Rapportering til dine kollegaer får dem med på vognen og giver forankring af arbejdet. Denne interne forankring er altafgørende for at få succes med dit ar...