HM121: Forandringsstrategi. Er du for eller imod forandring?

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Sådan får du din organisations forandringsstategi til at lykkedes i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er Puk Falkenberg, som er forandringskonsulent i sin egen virksomhed.
I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

Forandring i organisationer
Eksempler på udfordringer i forbindelse med forandring
Elementer der gør at din virksomhed har brug for en forandringsstrategi
Forandring set fra ledelsens perspektiv
Forandring set fra de ansattes perspektiv
Hvordan du får alle med på vognen
Tegn på at du modarbejder forandring
(Husk du kan støtte Help Marketing)


Forandring i organisationer
Forandring kan være mange ting. Det kan både være store og mindre forandringer. Hvis en virksomhed fx flytter deres fabrik til Kina, vil det for nogle af medarbejderne eller en leder være en stor livsforandring. De risikerer at blive fyret eller være nødt til at flytte med til Kina for at starte fabrikken op.

Andre medarbejdere vil muligvis ikke blive synderlig påvirket af virksomhedens forandringer – personen der laver løn vil ikke føle de store forandringer. Ansatte vil derofr opleve disse ændringer forskelligt. Den daglige arbejdsgang vil ændre sig. Hvis du arbejder med forandring – som fx en forandringskonsulent gør – er det din opgave at sørge for at få alle med på vognen. du skal sørge for at forandringsprocessen sker så gnidningsfrit som muligt. Det er her du skal tænke på en forandringsstrategi.
Konsekvenser af forandring
Tag en medarbejder, der er vant til at blive ledet med skarpe deadlines, at blive målt på alle dine KPI’er, og skulle leve op til en virkelig stærk performance kultur. Hvad vil der ske, hvis organisationen pludselig beslutter, at virksomheden fra nu af skal være mere netværksdrevet, projektorienteret, og generelt tager udgangspunkt i en anden, mere fleksibel ledelsesform? Et bud kunne være, at medarbejderne mister nogle af de rammer, som gør dem trygge. I mange tilfælde må de gøre op med sig selv, om de vil være i stand til at kunne fortsætte på samme arbejdsplads.
Har din virksomhed brug for en forandringsstrategi?
Lad os i denne sammenhæng kigge på tre typer af forandring, der kunne kræve en forandringsstrategi:

Drift af virksomhed, som indebærer nogle af ovennævnte punkter som ny ledelse eller direktør, udskiftning eller omrokering af personalet, samt skift af IT-systemer.
Vækst i din virksomhed. Hvordan du vækster i din virksomhed kan handle om innovation. Det kan handle om metoder, værktøjer og processer, der skal ændres.
Transformation af virksomheden, fx i forbindelse med outsourcing, flytning eller overlevelse, der krævet store fyringsrunder.

Forandring fra ledelsens perspektiv

Det er vigtigt at fortælle, hvorfor forandringen finder sted, for at den skal lykkedes. Hvis du har en medarbejder, der har gjort det samme i 20 år, og alt pludselig forandrer sig, skal den medarbejder informeres om de nye retningslinjer og guides godt på vej. De skal forstå hvorfor de skal benytte de nye værktøjer og det ændrede setup. De skal forstå virksomhedens nye mindset. Husk på at det tager tid før noget nyt bliver til en rutine.
Vær opmærksom på, at kompetenceforøgelse hos dine ansatte er nødvendigt. Det vil mentalt udfordre dine medarbejdere.