HM123: Gode SEO-tekster gør Google til din ven

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Bliv klogere på SEO-tekster med Help Marketing
Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Hvis du får værdi ud af at lytte til vores afsnit, kan du støtte Help Marketing på forskellig vis.
I ugens afsnit får du mere viden om:

* Hvad du gør, hvis dit site bliver hacket
* Hvordan du undgår, at dit site bliver hacket
* Hvordan du skriver den gode produkttekst
* Hvordan du menneskeliggør din SEO-tekster


Brian Brandt er partner og direktør hos Clickstarter.dk. Han arbejder passioneret med e-handel og online markedsføring.
Brian Brandt havde ikke bekymret sig synderligt over risikoen for at få sin personlige blog brianbrandt.dk hacket, før han opdagede, at hans site var helt lagt ned. WordPress sitet var fyldt med kinesiske tegn, tusindvis af nye sider med skjulte links og andet skrammel. Det stod så slemt til, at Google valgte at ekskludere sitet og fjerne alle dets placeringer i søgeresultater. Vi talte med Brian om at opnå succes med e-handel i afsnit 81 – derfor var det fedt at Brian også turde at indrømme en fejl, når han ellers er ekspert!


Der er en reel risiko for at blive hacket på alle websites, men især WordPress-sites er nemme for hackere at inficere. Har du et WordPress-site, er det derfor et issue, du bør forholde dig til. Men hvad kan du gøre for at undgå at blive hacket? Det er en rigtig god ide at skrue op for sikkerhedsindstillingerne. Brian har valgt at gøre Itunes Security mere aggressiv for at undgå at få lagt sit site ned igen.      


Er dit site først blevet angrebet, er der ingen vej udenom. Du må starte op igen fra bunden. Brian har genindlæst alt. Han har slettet sin bruger og sit site og er startet forfra med at opbygge alle sine sider. Problemet med Google er han også i gang med at fikse. Han har sendt en anmodning til Google, hvori han har forklaret, at han er blevet hacket, og at han nu har slettet alt indholdet og har bygget sin side op på ny. Nu venter han tålmodigt på, at Google vil lukke ham ind i varmen igen og forhåbentlig give ham alle hans placeringer tilbage.


Noget Brian for alvor opdagede var, at du ikke kun må være afhængig af Google-trafik. Sørg for at sætte nyhedsbreve op og at være aktiv på de sociale medier. Du behøver ikke sætte gang i det helt store set-up, men det er en skrøbelig konstellation at være afhængig af kun en enkelt kilde til at genere trafik. Ikke kun hackere kan gøre dig upopulær hos Google, men kommer du til at skrive noget forkert på dit site, kan Google også godt finde på at lukke ned for din AdWords-konto. Og det kan godt være svært at få lov at blive lukket ind igen hos Google.    

Vil du gerne blive bedre til at skrive nyhedsbreve?
Følg Brian Brandt på twitter eller tilmeld dig hans nyhedsbrev på clickstarter.dk. Tilmelder du dig, får du også en gratis e-bog om online markedsføring med i købet.