HM125: Hold fokus i projekter og skab resultater

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Lær at holde fokus i projekter med Help Marketing
Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.  
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Hvis du får værdi ud af at lytte til vores afsnit, kan du støtte Help Marketing på forskellig vis.
I denne uge har vi besøg af Thomas Brinch-Møller, der er Consumer Activation Manager hos Electrolux Danmark. Thomas arbejder til dagligt passioneret med digital markedsføring, SoMe/PR og drift af websites.  Du kan følge Thomas på Twitter eller på Facebook. Tag også et kig på hans website purpleandpink.
I ugens afsnit får du mere viden om: 

Hvordan du arbejder fokuseret med ét projekt
Hvilke fokuspunkter det er vigtigt at have styr på
3 konkrete råd til hvordan du planlægger at arbejde fokuseret med et projekt



Hvad vil det sige at arbejde fokuseret med et projekt?
Det kan være en kunst at arbejde fuldt koncentreret med fokus på kun ét projekt. De fleste kender til følelsen af at have gang i 117 ting på en gang. Det gør det svært at holde fuldt fokus på kun et enkelt af de mange projekter, da der også altid er mange andre ting, der skal sættes i gang og afsluttes. Men lykkes det at arbejde effektivt og fokuseret i en gruppe med et klart defineret mål i sigte, kan det kaste ganske gode resultater af sig. Det er Thomas Brinch-Møller et godt eksempel på.
Thomas har med sin netværksgruppe lavet et projekt, som er gået hen og blevet en god forretning. Alt hvad Thomas og hans gruppe har brugt på projektet er 10 timer – og i dag, to år senere, tjener de stadig penge på projektet. De 10 timer med fuld fokus på projektet, hvor de lukkede alt andet ude og samarbejdede for fuld skrue, har altså vist sig at være særdeles godt givet ud.
Hvad gik projektet ud på?
Thomas gik ind i projektet med fem andre fyre, der alle har en passion for digital marketing som han selv. De ville gerne udfordre hinanden og deres viden, og de besluttede sig for at lave et affiliate site sammen. For at gøre udfordringen større, lavede de fem dogmeregler, som de skulle følge, og de satte 10 timer af til projektet. En af dogmereglerne var, at når tiden var gået, måtte de ikke røre sitet igen. Projektet skulle være afsluttet, fikst og færdigt efter de 10 timer.
Lær mere om, hvad et affiliate site er, og hvordan du kan tjene penge på det i afsnit 113.
De seks fyre brugte hvert minut effektivt. De var alle passionerede og havde det sjovt, og de satte ikke bare siden op, men producerede også alt indhold til siden som artikler, anmeldelser, videoer og lydklip. Resultatet af deres indsats er siden perfectmen, som stadig står urørt. Intet er ændet, siden de satte det sidste punktum, da de 10 timer var gået.
Casen viser, hvor effektivt det kan være at sætte fuldt fokus på et projekt, der skal udføres inden for et afgrænset og kort tidsinterval. Det giver en god synergi i en gruppe at arbejde mod et fælles mål og have fuld fokus på at nå derhen i en afgrænset tidsramme. Tidsaspektet er med til at holde gejsten oppe og bevare fokus. 

Hvordan kan du overføre fokus i projektet til arbejdet i en virksomhed?