HM139: Sådan får du flere modtagere af dit nyhedsbrev – 3 cases

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Med Help Marketing får du eksperternes råd til, hvordan du får flere modtagere af dit nyhedsbrev
Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
I ugens afsnit får du mere viden om:

Hvordan du høster flere modtagere af dit nyhedsbrev
Hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i jagten på nye tilmeldinger
Hvilke data du kan se på, når du vil forbedre dine kampagner
Konkrete tips og tricks

Flere nyhedsbrevsmodtagere i Middelfart Sparekasse: Christina Welling
Christina Welling er marketingkonsulent hos Middelfart Sparekasse. Hun har ansvaret for hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve. De er oppe på cirka 31.500 modtagere af deres nyhedsbrev, og der kommer 7-10 nye modtagere til om ugen.
Om Middelfart Sparekasse
Sparekassen har kunder i det meste af Jylland og på Fyn. Kunderne består af hele familien Danmark – helt almindelige mennesker. Og så har sparekassen en mindre andel af erhvervskunder, som består af små og mellemstore virksomheder. Middelfart Sparrekasse er netop (forår 2017) blevet kåret som Årets Digitale Finansvirksomhed, hvor især arbejdet med de sociale medier er blevet fremhævet.
Hvad gør Middelfart Sparekasse for at rekruttere følgere til nyhedsbreve?
I forsøget på at skaffe flere tilmeldinger har sparekassen især succes med Sleeknote på hjemmesiden. De bruger den på forskellige måder, alt efter hvor på siden du møder den. De målretter den bevidst efter eksisterende kunder eller nye kunder.
Noget andet, der virker godt, er, at sparekassen rekrutterer følgere i forbindelse med deres 75 årlige kundearrangementer. Hver gang folk køber billet eller tilmelder sig, spørger sparekassen, om de vil modtage vores nyhedsbrev. Og når de sender evalueringsskema ud efter eventet, spørger de igen. Middelfart Sparekasse spørger alle de steder, de kan komme afsted med det. Og det har samlet set en rigtig god effekt.
Sidst men ikke mindst kører de også med en årlig julekalender. Den giver hvert år op mod 1.000 nye følgere. Flere melder fra på den anden side af jul, men langt fra alle.
Hvad virker ikke?
På sparekasse har de tidligere forsøgt at rekruttere flere følgere med den gode gammeldags papirkupon. De har fået folk til at underskrive den på messer eller til andre arrangementer – men det fungerer ikke optimalt. De får en del tilmeldinger, men metoden appellerer primært til det ældre segment. Og så er det ekstremt bøvlet at administrere det. Omkostningerne ved at håndtere det står slet ikke mål med udbyttet.
Dine bedste råd?
Christinas bedste råd til dig er, at du skal spørge alle de steder, du kan komme afsted med det. Udnyt alle de kontaktpunkter, du har med eksisterende eller kommende kunder.
Husk også at lave en god beskrivelse. Så sælger du bedre dit nyhedsbrev. Skriv ikke bare ‘Tilmeld dig nyhedsbrev’, men angiv, hvorfor det er en god ide at tilmelde sig nyhedsbrevet. Giv kunderne et indblik i, hvad de får ud af deres subscription. Eventuelt ved at have et arkiv med dine seneste nyhedsbrev på din hjemmeside eller ved at gøre lidt reklame for det på de sociale medier.
Du kan følge Christina og hendes arbejde på Facebook, Instagram eller på