HM157: Content marketing der driver salg

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Lær mere om hvordan du skaber content, der skaber salg i Help Marketing
Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
Ugens gæst: Morten Rosenvold Villadsen
I denne uge har vi besøg af Morten Rosenvold Villadsen, der er ekspert i fridykning og derfor ejer og stifter af Undervandsitetet, der bl.a. sælger dykkerudstyr. Derudover er Morten forfatter til bogen ‘Hold vejret’, der er en how-to fagbog og introduktion til fridykning baseret på Mortens egne erfaringer og oplevelser. Sidst men ikke mindst er Morten vært på UV Podcasten om både fridykning og undervandsjagt. Hvis du er mere til flotte billeder under vandet, kan du også finde Morten på Instagram.
I ugens afsnit får du mere viden om:

* Hvilke kanaler skal du overveje at promovere dit content i?
* Hvordan kan du bruge content til at vækste din virksomhed?
* Hvorfor vækst ikke altid er lig med større marked og mere salg?
* Linket mellem customer touchpoints og salg

Hvilke kanaler er gode til at promovere dit content?
Mortens bog og hans podcast er de bærende content elementer på hans hjemmeside. Derudover finder du en lang række råd og vejledning i fridykning. Målet var at samle alt, der er at vide om området ét sted og blive den foretrukne ekspert.
Morten startede sin karriere med at sælge fysiske kurser, men fandt hurtigt ud af, at der var en mere effektiv og skalerbar måde at dele ud af sin ekspertviden. Deraf startede hans karriere som digital dykkerekspert.
I forbindelse med hans hjemmeside og promovering af sit content benytter Morten sig af mange af de kanaler, vi har været omkring flere gange her i Help Marketing som fx SEO, e-mail og social. Morten holder sig faktisk for det meste af tiden væk fra betalt markedsføring som fx AdWords.

* SEO er et stort fokusområde for Morten. Han prøver at ramme alt, der har en høj søgevolumen inden for hans emner, når han producerer det skrevne content.
* Organisk Facebook (ikke betalt) bruger Morten til at skabe nyhedsværdi og holde leads varme ved at dele ud af en masse content, der favner bredt.
* E-mail marketing er dedikeret til salgsindsatsen.

Hvordan skaber du synergi mellem content, produkt og kanaler?
Morten opbygger værdifulde relationer til sine følgere, så han altid har en skare af mennesker, der responderer på hans content marketing-indhold. Uafhængigt af kanal, format eller call-to-action. Hans erfaring er, at jo mere grundig du har været med at opbygge tillid hos dine følgere, jo mere tilbøjelige er de til at købe. Hans forskellige content formater hænger ikke nødvendigvis sammen eller lægger op til hinanden. Morten går op i at det enkelte stykke content skal skabe mest mulig værdi her og nu. Morten mener dog, han kan forbedre sit salg gennem content marketing ved at gå mere taktisk til værks.
Hans tilgang har ført til, at folk spørger, om det ikke er muligt at købe flere af de ting, han omtaler i sit content. Netop fordi han fokuserer mere på relationen end salget og derved virker mere troværdig.