HM80: Sociale medier for NGO’er – og hvad du kan lære!

Help Marketing - En podcast af Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorier:

Sociale medier for NGO’er i Help Marketing
Signe Kold var Social Media dingeling (social media manager) hos Folkekirken.dk, da vi optog. Her består hendes arbejde af at lave forskellige aktiviteter på de sociale medier. Signe skriver b.la. indhold og laver strategiske planer. Folkekirken.dk’s redaktion har yderligere fem journalister ansat, hvor deres fælles mål er at informere og inddrage medlemmerne af Folkekirken. Siden optagelsen er Signe skiftet til Mellemfolkelige Samvirke.
Hvis du vil følge Signe på de sociale medier, kan du klikke dig ind på hendes hjemmeside Signekold.dk, hvor du kan læse mere om strategisk kommunikation på de sociale medier med fokus på NGO’er, eller du kan finde Signe på Twitter og Linkedin.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende: 

NGO’ers målsætninger inden for social media og generelt
NGO’ers målgrupper
Motivation og fastholdelse af frivillige/ambassadører gennem social media
Mulighederne uden brug af Paid Media i social media-arbejdet
Tips til at skabe en kreativtankegang i dit arbejde

Signe Kold i Help Marketing



Sociale medier for non-profits
Formålet i en NGO er forskellig fra NGO til NGO. Folkekirken.dk skaber værdi ved at få historier fra medlemmerne, som kan være med til at brande organisationen.  Det og andre elementer kan du måle på forskellige parametre. Du kan fx måle på antal kommentarer og gå kvalitativt til værks, hvor du ser på hver enkelt kommentar.
Målingerne kan overordnet inddeles i to kategorier, hvor den første er mikro handlinger, som består af likes, kommentar etc. og den anden er makrohandlinger, som er donationer. Donationer på Facebook fungerer rigtigt godt, idet Facebook hjælper non profits med at hente donattioner. Det er en klar adskillelse fra den kommercielle verden.
De fleste NGO’er har et mål om at fastholde medlemmer via engagement. Du skal holde dem glade og tilfredse, så de ikke stopper deres donation, men fortsat har lyst til at donere. Hold dig selv i tøjlerne og skab god kvalitet for medlemmerne og husk på, at du bliver vurderet på alt, du foretager dig på de sociale medier.
Dyrk NGO’ens målgrupper på de sociale medier
Hos Folkekirken.dk er der tre forskellige målgrupper, der alle skal tilgodeses. Først er der medlemmerne. Her er pointen er at få dem til at opleve glæde ved Folkekirken og dermed give dem lyst til at donere. For denne målgruppe gælder det om at skabe værdi for de donationer, medlemmerne giver. Det er vigigt, at du oplyser om, hvad pengene bruges til. På den måde kan de se formålet med donationerne, og ved, hvad deres donation går til.
Den anden målgruppe er de frivillige. Her er det en god idé at benytte lokale sider på Facebook. Du skal promovere de indsatser, som du har på de sociale medier. Dermed kan de lokale sider fastholde og skabe ejerskab hos de frivillige, så de ikke følger sig glemt, men vigtige bidragsydere og en del af et fællesskab. De frivillige er rigtig vigtige, og det er din opgave at fortælle dem, at de er uundværlige. Som frivillig udgør motivation en stor faktor – så sørg for at motivere. Du har jo brug for dem for at holde organisationen oven vande. Du kan benytte dig af forskellige tiltag for at motivere de frivillige.