Indkalds-issues og teenagehjerne: Den uregerlige unghund

Helt i hundene - En podcast af Vuffeli

Hvorfor lytter min hund ikke længere? Har han virkelig glemt alt det, vi har trænet det sidste år? Og bliver vores gåture nogensinde hyggelige igen?

Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og hundemor Kristine Kjær har stillet sig selv, efter hendes havaneser, Bobby, er trådt ind i teenageårene. Derfor har Kristine atter taget mikrofonen under armen og optaget Bobby i alle de uregerlige unghundesituationer, de har stødt på i overgangen fra hvalp til teenager. 

Den overgang kan overraske de fleste hundeejere, men heldigvis er der hjælp at hente. I dette afsnit kommer de gode råd fra hundetræner Emilie Preuss fra Hundesnude.


Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
Redaktør: Nomi Forchhammer

Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.