Fredag 28. okt. 2022

Dagens ene pladepusher leverer beats, når urmennesket bliver sluppet løs, og der skal festes HELT igennem sammen med gruppen Suspekt. Han har også siddet i producer-stolen for bl.a. Fribytterdrømmer, og senest på sin dubbet, små-psykedeliske og jazzet solodebut, der ligesom manden selv hedder: Rune Rask. Dagens anden pladepusher har vist os alle sammen, at tiden på ingen måde er løbet fra den samfundsrevsende og poetiske folkesanger. Kjartan Arngrim og resten af Folkeklubben er, som en anden grim ælling, stille og roligt gået fra at spille på gader og stræder til landets største scener - med sange der indeholder lige dele bid og eftertanke. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Lytteklub med store danske musikpersonligheder, som deler deres yndlingsmusik med hinanden og kommer med deres uforbeholdne mening. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.