Ubådskrig i Kattegat

I foråret 1940 kæmpede tyske Kriegsmarine og britiske Royal Navy om kontrollen over farvandet mellem Norge og Danmark, som tyske fragtskibe skulle passere for at sejle krigsvigtig jernmalm fra Narvik til nordtyske havne. Briterne forsøgte at forhindre skibene i at nå frem blandt andet ved at lade ubåde udlægge miner i Kattegat. Det skete dog ikke uden fare for ubådene selv, og 4. Maj 1940 gik det galt for den britiske ubåd ”HMS Seal”, der under dramatiske omstændigheder blev erobret af tyskerne, som siden bugserede den til Frederikshavn. Hør hele historien om ubådskrigen i Kattegat og om ”Seal” og dets mandskabs skæbne i dette afsnit, hvor museumsinspektør på Bunkermuseum Hanstholm, Jens Andersen, medvirker. Han er aktuel med bogen ”Ubådskrig i Kattegat – HMS Seal erobret af tyskerne i 1940”.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie