Bør det være obligatorisk at gå til spejder?

Fast medlem af panelet, speciallæge i almen medicin, forfatter og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid mener, at det bør være obligatorisk for danske børn at gå til spejder. Men hvorfor egentlig det? I selskab med Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade, dykker vi i denne episode ned i de mange dannelsesmæssige aspekter, man får med sig, når man klatrer højt op i et træ, snitter med en kniv eller leder andre børn. Og selvom det kan virke både fjollet, formålsløst og koldt at gå med korte bukser i et helt år for at få et særligt mærke, så gemmer der sig også en masse gode ting der. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.