En mindeværdig jul

I denne episode forsøger vi at indkredse, hvad der skal til for at skabe en mindeværdig jul. De to faste medlemmer af panelet, lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen og forfatter og medstifter af Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt mindes deres egne barndoms juleaftener, læser højt og sætter ord på både glæden og sorgen ved julen. Der bliver talt traditioner, nærvær, sanselighed og magi. Men også de fælder, vi voksne måske nemt kommer til at falde i - i vores iver efter at det hele skal spille. Og så har Karen skrevet sin helt egen bøn. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.