Forældreudbrændthed

"Jo mere man trykker på pyt-knappen, jo større bliver den. Det er ligesom en muskel, der bliver stærkere og stærkere, når man træner den". Sådan siger børne og ungepsykolog, Marie Tolstrup i denne uges episode, hvor hun sammen med sociolog, Maria Ørskov Akselvoll taler om "forældreudbrændthed" - et relativt nyt fænomen, som det ifølge de to eksperter i dén grad er nødvendigt tale om. Lyt med, og sænk skuldrene. Du gør det nemlig godt! See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.