Kampen om opmærksomheden

I denne episode ser vi nærmere på de fire kategorier,, som fylder mest i vores børns digitale liv. Også kaldet de fire S´er: Streaming, sociale medier, spil og shopping. Vi ser nærmere på, hvorfor og hvordan de fylder i skolebørns hverdag. For selvom mange skoler er blevet mobilfri, har børnene computere, og stort set al undervisningsmateriale er digitalt. Skolelærer, Kim Scherers Larsen, oplever, at der foregår rigtigt meget på de computere, som ikke har noget med undervisningen at gøre. Han forsøger efter bedste evne at møde eleverne i deres univers, for som han siger, så er det meget svært at konkurrere om opmærksomheden, når man er oppe imod TikTok, onlineshopping og spil. Imran Rashid gør os som altid klogere på, hvordan de digitale platforme er indrettet - og mens Kim har taget ja-hatten på, er Imran iført en meget stor nej-hat. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.