Demokrati næres af menneskeret – med Morten Kjærum

Højtryk - En podcast af Globalnyt - Fredage

“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.” Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.