Når jorden brænder under fødderne

Højtryk - En podcast af Globalnyt - Fredage

FN’s Klimapanel, IPCC, efterlader ikke megen tvivl. Verden har feber, og gennemsnitstemperaturen vil meget snart passere de 1,5 grader, som klimaforskerne har fortalt os, kan blive meget usundt at overskride. Det kan stadig undgås, men det er ikke sandsynligt, at feberen vil blive slået ned, synes vurderingen fra Klimapanelet at være.Det seneste opråb fra klimaeksperterne til denne verdens beslutningstagere følges af en genoplivet diskussion om, hvor mange migranter klimaforandringerne vil resultere i. Men der er intet, der tyder på, at klimaforandringer i sig selv sender flere mennesker på jagt efter et bedre liv, end alle mulige andre faktorer, som for eksempel de politiske tilstande lokalt og i hjemlandet, mulighed for uddannelse og adgang til et sundhedssystem, jordrettigheder og meget andet. Og så betyder det også meget, hvor gammel man er, hvilket køn, man har, hvordan ens venner og familie er, hvordan ens netværk er og så videre.Globalnyts og Højtryks Kirsten Larsen var tidligere på måneden i Etiopien, hvor hun deltog i en konference om klimaforandringer og migration. Så i denne uge er det Kirsten, som er ’gæst’.Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på [email protected] og [email protected] er Globalnyt, som udgiver Højtryk.