Hov, hvad var det, der kildede?

Hvornår opdagede du, at der var noget, der pludselig var spændende på en helt ny måde? Hvilken popstjerne eller Disneyfigur vækkede din spæde lyst, uden at du måske helt vidste, hvad det handlede om? Og hvornår har du sidst opdaget, at noget nye og spændende var VIRKELIG spændende? Anders, Anne, Cecile og Morten taler om, hvad der kan trigge de seksuelle lyster i os - både generelt og mere specifikt.

Om Podcasten

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.” - Oscar Wilde Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin! De fire sexpositive venner Anne Bakland, Cecilie Bau, Anders Stjernholm og Morten Vendt, dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet. Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Cecilie, der også er komiker, startede ud med at date kvinder som ganske ung, og har i dag udvidet jagtmarken til alle køn. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs. Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til [email protected].